Optimize Edge sensor overvågning

Optimize Edge fra CeramicSpeed er en intelligent sensor til overvågning af industrimaskiner. Teknologien giver virksomheder mulighed for at forudse servicebehov, reducere uventede nedbrud og sikre en mere bæredygtig drift. I dag baserer mange virksomheder vedligehold på faste serviceintervaller eller akutte reparationer, når en maskine bryder sammen. Begge dele er ineffektivt og kostbart. Optimize Edge overvåger maskinens tilstand og giver et præcist svar på: Hvornår er det nødvendigt at servicere for at undgå nedbrud og forlænge levetiden på udstyret?

Optimize Edge kombinerer avancerede komponenter og er en unik 3-i-1-løsning, der måler og analyserer vibrationer, hastighed og støjfrekvenser i motorer, pumper, ventilatorer og kompressorer. Selv små ændringer i signalerne afslører begyndende slid eller mangelfulde driftsforhold – længe før de udvikler sig til dyre nedbrud. Resultatet er præcis viden om, hvornår service bør udføres, så maskinens oppetid og effektivitet kan maksimeres. I korthed er Optimize Edge ’avancerede målinger omsat til enkle og brugbare informationer’.

CeramicSpeed er verdenskendt for kuglelejer med usædvanlig høj ydeevne og lang levetid. Den store erfaring med tolerancer, friktion og levetid er omsat i en intelligent service: Optimize Edge. Sensoren og teknologien bagved er udviklet i samarbejde med ARLA og Aarhus Universitet.

Kontakt os for yderligere information.

CeramicSpeed tilbyder også hybridlejer, som tilbyder en række fordele i forhold til standard stållejer.

Har du behov for fuldkeramiske lejer, så kan CeramicSpeed også dette.

By clicking 'Accept All' you consent that we may collect information about you for various purposes, including: Statistics and Marketing