Generelt om CeramicSpeed hybridlejer

Vi forhandler det komplette program af hybridlejer fra danske CeramicSpeed, der producerer hybridlejer af højeste kvalitet.

Hybridlejer er lejer med keramiske kugler i stedet for stålkugler. Det giver lejet en række fordele, som du kan læse om herunder.

Fordele ved keramiske kugler

  • Keramiske kugler er ikke-ledende og har en isoleringsevne på mindst 2,5 kV.
  • Keramiske lejer har 4-8 gange længere levetid end stållejer og op til 70 % lavere energiforbrug i lejerne.
  • Drifttemperaturen i et keramisk leje er 14-47 gr.C lavere end i standard stållejer.

Hvor anvendes hybridlejer?

Anvendelsesområder omfatter steder med megen forurening af f.eks. vand, støv, jord og metal. Ligeledes kan du med fordel anvende hybridlejer, hvor der er mange start/stop, eller hvor der er krav til hurtig acceleration.

I miljøer med mangelfuld smøring, høje temperaturer, vibrationer, problemer med lejestrøm og andre påvirkninger vil du opleve, at CeramicSpeed hybridlejer har en meget længere levetid og dermed en bedre totaløkonomi.

Typer af hybridlejer

CeramicSpeed sporkuglelejer
Sporkuglelejer som man kender dem men med CeramicSpeeds keramiske kugler, der giver 4-8 gange længere levetid end stållejer og op til 70 % lavere energiforbrug i lejerne. Drifttemperaturen i et keramisk leje er 14-47 gr.C lavere end i standard stålleje. Ceramic Speed sporkuglejer fås i 4 varianter:

CeramicSpeed Insulate
Insulate serien er hybrid-sporkuglelejer til elmotorer, generatorer samt andre miljøer, hvor strømgennemgang i lejet skal undgås. De keramiske lejer er ikke-ledende og har en isoleringsevne på mindst 15 kV/mm.

Hybrid-sporkuglelejer til elmotorer, generatorer samt andre miljøer, hvor strømgennemgang i lejet skal undgås. De keramiske lejer er ikke-ledende og har en isoleringsevne på mindst 15 kV/mm.

Insulate lejer reducerer energitabet i lejet op til 70 %.

To typer
Insulate lejer med tætning type 2RZ (Insulate Sealed)
Insulate åbne lejer (Insulate Open)

2RZ = Leje med 2 lavfriktionsgummitætninger. Svarer til VV hos NSK.

Fordele ved Insulate

  • 4-8 gange længere levetid
  • Driftstemperaturen er 14-47 °C lavere end temperaturen i stållejer
  • Op til 70 % mindre energiforbrug i lejet.
  • Højere isoleringsevne
  • Højere omdrejningstal, typisk 50 % over stållejer
  • Ekstremt modstandsdygtige over for forurening i lejet
  • Kan køre under ringe smøreforhold
  • Er typisk tjent hjem ved først sparede udskiftning
  • Driftsomkostninger reduceres på grund af lejernes længere levetid
  • Bedre oppetid på maskinparken sikrer dig en bedre konkurrenceevne!

CeramicSpeed Xtreme
Xtreme er hybrid sporkuglelejer til krævende applikationer, f.eks. i forurende miljøer hvor partikler trænger ind i lejet og påvirker lejets performance. CeramicSpeed kuglernes hårdhed gør, at de kan tåle en høj grad af kontaminering, hvor de oftest vil knuse partikler, der trænger ind i lejets løbebane. Kuglerne er ligeledes hårdføre over for vand og rengøringsmidler, da Silicium Nitrid ikke ruster.

Xtreme kan også fås specifikt, hvor det er optimeret til langsomtgående applikationer. Det er specielt maskiner, hvor du har brug for lejer uden fuld rotation. Ideelt til processer med mange start/stop, og hvor der ønskes længst mulig levetid på lejerne.

To typer:
Xtreme lejer med tætning (Xtreme sealed)
Xtreme åbne lejer (Xtreme open)

Fordele ved at anvende CeramicSpeed Xtreme hybridlejer:

• 4-8 gange længere levetid
• Lavere energiforbrug
• Ekstrem modstandsdygtig overfor forurening
• Lavere friktion – friktionskoefficienten mellem CeramicSpeed kugler og løbebanen er 75 % mindre
• Reduceret slid – færre rivninger i løbebanerne
• Lavere driftstemperatur – 10-20 °C lavere end stållejer
• Højere omdrejningstal (åbne lejer) – typisk 50 % over stållejer
• Reduceret behov for smøring
• Optimeret fedttype og –mængde til den faktiske anvendelse
• Driftsomkostningerne reduceres på grund af lejernes længere levetid
• Bedre oppetid på maskinparken sikrer bedre konkurrenceevne

CeramicSpeed Corrotec
CeramicSpeed Corrotec er hybrid sporkuglelejer som er specielt velegnet til våde miljøer, f.eks. fødevare-procesudstyr og transportudstyr. Det er en lejetype, som tager over der, hvor lejer i rene rustfaste materialer står af. Kombinationen af rustfaste løbebaner, keramiske kugler, kugleholdere i kunststof og det rigtige smøremiddel giver et helt unikt leje i forhold til modstandsdygtighed, og dermed levetid. Der anvendes fødevaregodkendt fedt til Corrotec Lejer.

Er behovet andet end kuglelejer, er det muligt at anvende CorroCoat, som har rigtig god rustbeskyttelse samt friktionsnedsættende egenskaber.

Med CeramicSpeed Corrotec er det muligt at få lejer, som er FDA/EC1935 godkendt til fødevareindustrien. Det unikke ved lejerne er, at både komponenter og smøremiddel er godkendt, så de må komme i direkte kontakt med fødevarer. Udover at være FDA godkendt er flere af lejekomponenterne også godkendt i henhold til EC 1935. Komponenterne er godkendt i henhold til FDA 21 CFR (Code of Federal Regulation). Et lovgivningsområde der dækker medicin og fødevarer i USA. Komponenterne har også en EC Nr. 1935/2004 godkendelse.

Fedtet er NSF-H1 registreret, det vil sige godkendt til fødevarer og kan anvendes til både lukkede lejer og til lejer, der løbende smøres i produktionen.
En specifikation af godkendelserne for CeramicSpeed Corrotec produktserien kan ses i CeramicSpeed hovedkataloget.

Fordele ved at anvende CeramicSpeed Corrotec keramiske lejer:

• 4-8 gange længere levetid
• FDA/EC1935 godkendte lejer til fødevareproduktion
• Lejer uden korrosion og med lang levetid
• Rustfast leje der ikke laver rivninger
• Optimeret fedttype og –mængde til den faktiske anvendelse
• Fødevaregodkendt fedt
• Bæretallet ændres ikke ved at skifte fra rustfast til Corrotec lejer
• Reduceret belastning af løbebanerne på grund af mindre inerti fra kuglerne
• Driftsomkostningerne reduceres på grund af lejernes længere levetid
• Bedre oppetid på maskinparken sikrer bedre konkurrenceevne

CeramicSpeed HighTemp
CeramicSpeed HighTemp keramiske sporkuglelejer er velegnede til ovne, kedler, varmluftsystemer mv.

Sortimentet består af lejer med keramiske kugler og højteknologiske komponenter, der tilbyder et helt unikt HighTemp-program op til henholdsvis 260 °C og 350 °C.
Det er muligt blandt andet fordi de keramiske kugler ekspanderer 70 % mindre end stålkugler.

Fordele ved at anvende HighTemp

• 4-8 gange længere levetid
• CeramicSpeed kugler har meget stor stabilitet ved høje temperaturer
• Lejet kan designes med almindelige slørklasser på grund af stor stabilitet
• Ingen mikroskader og skader i øvrigt ved kraftig nedkøling
• Høj modstandsdygtighed overfor korrosion og forurening
• Kan klare temperaturer op til 350 °C
• Driftsomkostningerne reduceres på grund af lejernes længere levetid
• Bedre oppetid på maskinparken sikrer bedre konkurrenceevne

Kontakt os for mere information samt for bestilling af HighTemp lejer.

CeramicSpeed rullelejer
CeramicSpeed coatede rullelejer er rullelejer med kerne af stål i rullerne. Rullerne er herefter belagt med en keramisk coating.

CeramicSpeed rullelejer løser problemer med lejer, der ikke kører optimalt i forurenede miljøer, såsom vand, støv, jord, metal, osv. Her vil CeramicSpeed rullelejer have en langt længere levetid.

Det samme gælder for miljøer, hvor betingelserne er problematiske. Det kan være mange start/stop, høje temperaturer eller mangelfuld smøring.

Keramisk coatede rullelejer sikrer en bedre totaløkonomi på grund af lejernes særlige egenskaber.

Ruller, inderring og yderring er coatet.

Fås som

  • cylindriske rullelejer
  • koniske rullelejer
  • sfæriske rullelejer
  • trykrullelejer

Kontakt os for yderligere information og eventuelt hjælp til beregning. De coatede rullelejer fremstilles specielt til dig og din applikation.

CeramicSpeed øvrige hybridlejer
Udover sporkuglelejer til elmotorer mv. (LongLife Insulate), til forurenede miljøer (LongLife Xtreme), rustfaste til fødevarer (LongLife Corrotec) og til varme (LongLife HighTemp) så kan du også få følgende typer hybridlejer med keramiske kugler:

  • Y/UC lejer
  • Tyndringslejer
  • Vinkelkontaktlejer
  • Højhastigheds-præcisionslejer
  • Sfæriske lejer
  • Tryklejer
  • Dobbeltradede kuglelejer
  • Firepunktslejer

Kontakt os for mere information om typer, leveringstider mv.

CeramicSpeed SLT speciallejer
CeramicSpeed SLT er et smøremiddel CeramicSpeed  har udviklet med henblik på at undgå lejeskader, hvor lejet er placeret under ekstreme forhold.
SLT er udviklet af CeramicSpeed og er en polymermatrix, mættet med smøreolie. Den oliemættede matrix sikrer smøring af lejets kontaktflader, selv under meget ekstreme forhold. Samtidig forhindrer den faste smørematrix, at snavs og partikler udefra trænger ind i lejet. SLT er fødevaregodkendt og kan kombineres med de fleste lukkede lejetyper.

CeramicSpeed hybrid flangelejer
CeramicSpeed flangelejer til maskinbyggere i f.eks. fødevareindustrien. Med glat og afrundet overflade, hvilket forhindrer vand og bakterier i at trænge ind i enheden. Endedæksler er boltet på. Lejeenhederne tåler hyppig nedvaskning. Ingen eftersmøring af lejet.

Testet til ekstremerne!

Dansk kvalitet og design

Vibrationsanalyse

I samarbejde med CeramicSpeed tilbyder Brd. Klee
• Diagnosticering
• Tilstandsanalyse
• Opretning
• Afbalancering
af applikationer med lejer.

Behov for hjælp?

Hvis ikke du her på siderne finder det rigtige hyrbidleje til din næste applikation, eller hvis du har behov for vejledning, så er du velkommen til at kontakte os.

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du til tilladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statistik og Marketing