Elektro Gruppen bliver en del af Klee-Koncernen

12. oktober 2023

Pr. 1. oktober 2023 overtager Brd. Klee A/S 51% af aktierne i Elektro Gruppen A/S. I lighed med tidligere opkøb i Ølgod Elektro A/S og Hoppe & Møldams Elektro ApS med afdelinger i Kolding, Vejle og Ringe ønsker Brd. Klee A/S, med opkøbet i Elektro Gruppen A/S, at udbygge den lokale forankring med industrielt salg og service/vedli-geholdelse til professionelle slutbrugere.

Elektro Gruppen A/S er grundlagt som Brønderslev Elektro i 1951 og havde i regn-skabsperioden 2022 en bruttofortjeneste på TDKK 38.809 med et resultat før skat på TDKK 7.017 og beskæftigede 51 medarbejdere med tre afdelinger i Aalborg, Brønderslev og Frederikshavn

Elektro Gruppen A/S leverer løsninger inden for trykluft, lifte og løftegrej, automati-sering, tavleproduktion, elektromekanik samt smedearbejde. Afdelingerne fortsætter selvfølgelig også med at udføre alle slags reparationer og service af bl.a. gear, elektromotorer, pumper, kraner, kompressorer og autolifte.

De nuværende ejere af Elektro Gruppen A/S Lars Sanderhoff og Morten Petersen ejer efter 1. oktober 2023 49% af aktiverne og fortsætter uændret som daglig le-delse af Elektro Gruppen A/S, ligesom at alle Elektro Gruppens dygtige og kompe-tente medarbejdere ligeledes fortsætter i de tre afdelinger.

Ved at klikke 'Acceptér Alle' giver du samtykke til disse formål. Du kan også vælge at bestemme hvilke formål du vil give samtykke til med valgmulighederne her under, og klikke 'Acceptér valgte'